Det siger mine seje
klienter
"Evas Confidence Challenge sparkede bare røv for mig!"
“Jeg har egentlig altid været en person, der springer ud i meget. Da jeg begyndte min rejse, tænkte jeg “det her kan jeg da godt” og så startede mit eventyr. Jeg er kommet så langt, men jeg følte, jeg havde siddet fast i noget tid og havde brug for hjælp til at komme videre, selvom jeg ikke helt vidste, hvad der var galt. Det, der fyldte mest, var usikkerhed. Da Eva startede en confidence challenge, skulle jeg selvfølgelig være med og det sparkede bare røv. Hvis hun kunne rykke mig så langt på de få dage og virkelig udfordre sider af mig, jeg ikke vidste jeg kunne, så blev jeg nødt til at vide mere. Det, der har sat sig dybest i mig, er billedet med hullet, hun beskrev: man starter og er total på og kan det hele, så lander man i hullet, hvor det går langsomt og hvis man ikke fortsætter, kommer man aldrig op igen. Den sidder printet i hovedet, for det er der, jeg er lige nu, og jeg ved, jeg bare skal fortsætte. Derudover har jeg fået øjnene op for min hjemmeside, SEO og mine priser, som jeg troede var gode nok, men som faktisk forvirrede mere end de hjalp. Og allerstørst, den ro Eva har givet mig i, at det hele nok skal gå. Eva er en hjertevarm person, der ser hvem du er. Selvom jeg ikke har haft mulighed for den store pakke, vidste jeg bare, at jeg skulle have noget med hende og det er jeg så glad for. Det har givet mig blod på tanden og en kæmpe taknemmelighed i at vide, at jeg er det helt rigtige sted i mit liv. Jeg skulle bare have det her skub i den rigtige retning og det skal jeg lige love for, at hun har givet mig.”
"Jeg er fristet til at købe et år mere!
“Jeg har været så heldig at være under Evas vinger det meste af 2025. Jeg startede på Shooting Star – forløb i februar og skulle egentlig afslutte med udgangen af juni. Det var jeg ikke klar til, så jeg forlængede derfor mit forløb med 3 ekstra måneder og det er den bedste investering jeg har lavet i min lille virksomhed. Jeg er blevet så meget klogere på dét at drive en fotografvirksomhed og Eva har delt ud af alle sine guldkorn og erfaringer. Samtidig har Eva stået og heppet på sidelinjen og været en kæmpe støtte og motivation. Jeg er fristet til at købe et år mere ”
"Mit mentorforløb hos Eva har været en game changer for mig."
“Min udgangssituation var, at jeg elskede at fotografere og kiggede med beundring på de fotografer, som lykkedes med at bygge deres egen forretning op fra bunden. Begrænsning i tid og de rette værktøjer forhindrede mig i overhovedet at komme i gang. Det føltes som en uoverskuelig lang og usikker rejse. Det var enormt frustrerende at gå rundt med alle de drømme og ikke have en idé om, hvordan jeg skulle tage hul på dem. Jeg har taget enormt meget med mig fra forløbet. Men jeg vil sige, at jeg er blevet meget inspireret af Evas mindset og hele måden at tilgå processen på. At forløbet starter fra bunden med udgangspunkt i MIG, mine drømme og visioner – det er genialt og noget, jeg tror, er helt unikt for netop dit forløb. Det omfattende arbejde, der ligger i starten af forløbet, er grundlaget for hele min business og noget, som jeg end ikke ville have overvejet at bruge tid på, hvis det ikke havde været for dette forløb. Den største transformation var at gå fra tvivl og usikkerhed til at tro på drømmen og rent faktisk handle i overensstemmelse med mine ønsker og drømme. Nu tør jeg tro på det, og hver dag bevæger jeg mig et skridt nærmere målet. Det var fantastisk og en kæmpe lettelse, da det gik op for mig, at det, jeg lærte, faktisk ville fungere for mig. Jeg er stadig helt i starten med at opbygge min business, men jeg er rigtig godt på vej – og vigtigst af alt, så har jeg en plan. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvor jeg vil hen. Siden jeg startede forløbet, har jeg fået lavet mit studie og er godt i gang med at bruge det. Jeg har åbnet min Instagram og skal til at bruge alle de værktøjer, jeg har fået under forløbet. Jeg elsker det! Jeg har aldrig haft mere travlt i mit liv, men det at lave noget, som jeg brænder for, gør en kæmpe forskel – og det føles fantastisk at være i gang. Mit mentorforløb hos Eva har været en game changer for mig. Jeg har fået en komplet pakke med alt det, jeg har brug for, for at bygge min drømmebusiness – både i form af konkrete værktøjer og strategier, men også på et personligt plan. Mit mindset har rykket sig markant under forløbet, og jeg ser både mig selv og mine visioner med nye øjne. At have det med i rygsækken fremadrettet bliver helt uundværligt. Og så må jeg bare sige, at det at arbejde med Eva er virkelig inspirerende og virkelig lærerigt – hun er noget helt særligt. Jeg har allerede anbefalet forløbet til flere, og det vil jeg også gøre fremadrettet.”
"Jeg var ikke i tvivl om hvor jeg skulle søge hjælp og viden."
“Inden jeg startede hos Eva havde jeg en drøm at gøre mere ved min fotografering og skabe en nyt selvstændigt arbejdsliv, efter mange år som ansat. Eva fangede min opmærsomhed på Instagram længe inden jeg besluttede mig for at investere i forløbet. Då da tiden var rigtig var jeg ikke i tvivl om hvor jeg skulle søge hjælp og viden. Det var bestemt en aha-oplevelse for mig, at jeg skulle starte mit forløb med at se indad og tilbage på det jeg kommer fra, før jeg kunne begynde at se fremad og sætte ord på min målsætning. Min største begrænsende overbevisning har fra starten været at tro på mine egne evner og at der også er en plads i markedet til mig. Jeg skal stadig minde mig selv om ikke at sammeligne mig selv med andre, men blot søge inspiration. Med Eva har jeg arbejdet både med mig selv som person, for at finde min retning, samt med det mere specifikke omkring opbygning af en selvstændig virksomhed og jeg har fået rigtig god sparring omkring konkrete fotoidéer. Jeg kan kun anbefale andre der overvejer at investere i et forløb hos Eva at gøre det. Det er helt uvurderligt at have Eva´s kompetencer, vejledning og erfaringer én til én, under sådan et forløb. Under et forløb hos Eva får man fyldt sin værktøjskasse op med alle de rigtige stykker værktøj. Efter forløbet gælder det så om at bruge alle disse på bedst mulige måde i lige din business. Oveni alt det professionelle er Eva sød, autentisk og en gudsbenådet fotograf. Jeg sluttede mit forløb med et fantastisk branding shoot. Tak Eva !!!”
"Jeg var ligesom gået i stå med udviklingen."
“Mit forløb hos Eva var så fantastisk! Jeg har virkelig rykket mig i den periode vi har arbejdet sammen. Jeg har haft min egen virksomhed i 7 år inden, men var ligesom gået i stå med udviklingen, men var på vej til og næsten klar til at springe ud fuldtid. Men jeg følte der var mange løse ender, og jeg manglede mentorsupport for at få modet til at kunne kaste mig ud i det. Jeg var stagneret lidt i min arbejdsrutine og manglede et friskt blik på min virksomhed. Jeg har virkelig fået en masse ud af forløbet. Især hjælp og støtte til økonomisk overblik og planlægning. Samt modet til at tro på mig selv og mine evner. Vi er kommet godt igennem alle aspekter hele vejen rundt og jeg har selv budt ind med områder jeg gerne vil have støtte til. Eva’s forløb har virkelig fået skudt gang i en masse ny tænkning og formning af min virksomhed. Og så har jeg fået de skønneste billeder lavet til brandingsshootet. Det er dejligt at have nogle professionelle billeder at kunne vise frem. TAK!”
"Jeg troede aldrig jeg ville få så travlt som selvstændig."
“I hele 2023 har Eva været min mentor, og det har været en rejse, der har forvandlet både mig og min virksomhed. Eva har hjulpet mig med at skabe et klart overblik over min forretning. Jeg har lært at sætte system i alt – fra kørselslogistik og kundebogføringer til budgetlægning og e-mail lister. Et konkret eksempel på Evas effektive metoder var den dag, hun omdannede min kaotiske bogholderi til et mere strømlinet system, hvilket har sparet mig både tid og bekymringer. Mest bemærkelsesværdigt er dog den måde, Eva har styrket min tro på mig selv og min virksomhed. Gennem hårde tider, når tvivlen sneg sig ind, og det føltes overvældende at være selvstændig, var Eva der med opmuntrende ord og sagkyndige råd. Hendes evne til at være mit heppekor og støttepille har været afgørende. At starte som 100% selvstændig er en udfordring, men med Eva ved min side har jeg ikke blot navigeret gennem udfordringerne – jeg har trivedes. Jeg vil altid være taknemmelig for den rolle, hun har spillet i min rejse. – Citat fra en af vores samtaler. “Eva, jeg havde ALDRIG troet jeg ville få SÅ travlt som selvstændig.”
"Det har givet et helt nyt perspektiv og forståelse!"
Fotograf Andreas Steffensen
